Ofte Stillede Spørgsmål

Hvordan får jeg hurtigt en tid, som passer i min kalender?

Hos mig er der ingen ventetid. Du kan bestille tid hos mig via hjemmesidens chat-modul, eller ved at ringe, sende en sms eller sende en email. Jeg tilbyder dig en tid hurtigst muligt, og du vil som regel kunne komme til i løbet af et par dage. Typisk vil det være nemmest at få tid indenfor almindelig arbejdstid, men der er mulighed for både morgen- og aftentider, så sig til, hvis du har bestemte præferencer for ugedag eller klokkeslet.

Har jeg brug for at gå til psykolog?

De fleste mennesker kan have gavn af at tale med en psykolog om det, der trykker. Psykologen er ekspert i følelser, tanker og hvordan de kommer til udtryk, også hos dig og i dine relationer. Hun kan støtte dig i kriser eller hjælpe dig med at ændre mønstre, du er utilfreds med, uden at ha’ en personlig aktie i det, sådan som dine nære har. Derfor er psykologhjælp i mange tilfælde en genvej til den forandring du ønsker. Har du brug for det? Så er psykologhjælp noget for dig.

Hvad kan jeg som psykolog hjælpe dig med?

Måske har du mistanke om, at du har en konkret lidelse som angst, depression eller stress. Men mange har svært ved at sætte fingeren på, præcis hvad der er galt, når de kommer til første samtale. Det er helt i orden. Jeg kan hjælpe med de fleste kriser og problemer og er ekspert i mentale tilstande og hvordan de påvirker din krop og dine relationer. Og du er ekspert i dig. Sammen finder vi ud af, hvad du har brug for, og hvordan jeg kan hjælpe dig.

Hvad sker der til første samtale?

Til første samtale får du et indtryk af mig. Og jeg stiller dig en masse spørgsmål om dig og din tilstand, så jeg kan bedømme, hvordan jeg kan hjælpe. Jeg hjælper dig videre, hvis det er bedre for dig at søge behandling et andet sted. Men som regel kan vi i slutningen af samtalen lægge en realistisk plan for et forløb, som passer til netop dig og dit problem. Du kan så bestille tid til et videre forløb med det samme, eller du kan sove på det.

Hvor mange samtaler skal jeg bruge og hvor tit skal jeg komme?

Det er meget individuelt, hvor længe folk har brug for at gå hos mig og hvor tit. Som tommelfinger-regel anbefaler jeg, at du kommer ca. en gang om ugen, og regner med, at vi skal ses minimum 7-10 gange. Men det kommer helt an på, hvad vi skal arbejde med, hvor nemt eller svært, det er for dig, og hvor presset du er i dit liv. Meget af dit arbejde med dig selv foregår udenfor terapien - og også her er det dig, der bestemmer farten.

Hvad hvis jeg har spørgsmål?

Hvis du har generelle spørgsmål, for eksempel til, om jeg kan hjælpe med din problemstilling, så er du meget velkommen til - gratis og uforpligtende - at ringe, sms’e, maile eller sende besked via hjemmesidens chat.  Jeg svarer så hurtigt og præcist, som jeg kan. Mere specifikke spørgsmål om, hvor mange samtaler netop du har brug for, eller hvor tit du skal komme hos mig, vil jeg som regel først kunne svare på når jeg har mødt dig og hørt om din tilstand - typisk efter første samtale.

nytårsfortsæt

Glem viljestyrken, når du skal nå dine nytårsfortsæt

Jep – det er igen sæson for nytårsfortsæt. Har du et? Og vil du vide, hvordan du bedst får succes med det? Her …